Nyheder

Anmeldelse af Comodo Internet Security Complete

Anmeldelse af Comodo Internet Security Complete

I al almindelighed kan alle firewall-løsning scanne, filtrere, blokere og hemmeligholde datatrafik og gøre det vanskeligt for cyberkriminelle at få adgang til følsomme oplysninger på enhver personlig computer. Efter at Windows operativsystem er fremkommet med en vis form for firewall, som en del af systemet, er det op til brugerne at afgøre, om dette er tilstrækkeligt for opgaven med fuldstændig beskyttelse.

Her kommer Comodo Internet Security Complete ind i billedet – sikkerhedspakken er udviklet til styresystemerne Microsoft Windows og Apple Macintosh.

 

Sikkerhedsydelser i Comodo

Den firewall som er integreret i Comodo gennemfører tests af lækager, som forsøger at skabe forbindelse med servere for at sende data og modtage data. F.eks. filtrerer Comodo med held ICMP trafik, så vel som udgående TCP og UDP trafik - hvis du er usikker på hvorledes internettet fungerer, så kan du evt. læse en kort introduktion til internettet hos MinHost.dk. Hvis du Comodo har kontrol over opstarten af Windows Stifinder og den kan forhindre en mistænkelig proces i at ændre, eller starte din internetbrowser. Nogle hackere forsøger at udskifte internetbrowserens eksekverbare kode, men Comodo forhindrer noget sådant.

Hvis en ondsindet HTML-side forsøger at eksekvere, kan Comodo afvise forsøget. Ondsindet programmel så som keyloggers og "sniffers" prøver at afdække mønstre for at udlede information, som kan udnyttes. Comodos firewall undertrykker effektivt disse forsøg med relativ lethed. hvis en keylogger scanner for at få fat i nøgle-kode status for at udlede, hvilke indtastninger brugeren indtaster på tastaturet, så sporer og stopper Comodo forehavendet.

En anden hackerteknik er at installere systeminfektioner, som overlever genstart – kaldet rootkits. Comodo gennemfører selvkørende tests. Hvis malware selv forsøger at installere sig i systemets registreringsdatabase, således at det kan køre når som helst brugeren aktiverer Windows Stifinder, så blokerer Comodo den handling. Comodos firewall forhindrer også malwareforsøg på at forblive vedvarende i systemet ved, i computeren som helhed, at ændre registreringsindstillingerne for Command Processor.

Comodo afvikler test af systemets integritet og kontrollerer hvorvidt et sikkerhedsprodukt afværger forsøg på at modificere systemet, således at det bliver muligt at undergrave det ved brug af tilstrækkeligt privilegium. Et eksempel er, at Comodo ikke vil tillade malware at indlæse en driver i operativsystemets kerneprogram. Comodo beskytter registreringsdatabasen, hvis en proces prøver på at manipulere sikkerhedsdeskriptorer tilknyttet til informationer i denne database.

Når alt andet svigter, konstruerer hackere angreb designet til at bryde sikkerhedskoden på specifikke sikkerhedsprodukter. Hackere véd, at hvert sikkerhedsprodukt er afhængigt af specifikke indlæsninger i registreringsdatabasen og systemfiler. Derfor angriber de kendte softwareprogrammer med den hensigt at skade bestemte filer, eller afbryde de processer, som er nødvendige for produktet. Comodo beskytter processer imod afbrydelse og hvis en mistænkelig proces forsøger at afbryde et produkt ved at sende en nedlukningsmeddelelse, så ligger Comodo ikke på maven for den.

 

Yderligere sikkerhedsfunktioner

Eftersom Comodo Internet Security Complete er mere end en firewall, har den midler til at spore og blokere virus, trojanske heste, orme, keyloggers, rootkits og anden malware i real-time. Vedrørende ethvert program, som forsøger at køre på computeren kontrollerer Comodo programmets digitale signatur sammenholdt med en database af filer, som er kendte for enten at være gode, eller skadelige. Comodo kører ukendte filer i en virtuel sandkasse, indtil deres adfærd afslører, hvorvidt de bør afvikles på computeren, eller fjernes. Selv om Comodo indbefatter en antivirus-komponent, er Comodo modulært, således at det kan installeres uafhængigt af firewallen. Brugere kan vælge at lade Comodos antivirus-modul forblive uinstalleret til fordel for et antivirusprogram fra en anden producent uden at miste kompatibiliteten med Comodos firewall.

For at beskytte brugere mens de surfer på offentlige Wi-Fi netværk, forsyner Comodo din computer med en krypteret "proxy" service (128-bit kryptering). For at tilskynde brugere til at sikkerhedskopiere data på ordinær basis, leverer Comodo 2 GB online lagerplads - du kan også bruge Dropbox, hvis du ønsker ekstra gratis online lagerplads. Comodo Internet Security Complete står til rådighed med funktioner, som gør det let for begyndere at forstå, hvordan man skal reagere på advarsels pop-ups, når malware angriber.

Brugeren kan se "Security Considerations" genereret af Comodos ekspertsystem som hjælp til at beslutte, hvordan der skal reageres på advarsler. Skulle du ønske mere information, indbefatter hver advarsel en "ThreatCast" funktion, som viser hvorledes millioner af andre medlemmer af Comodo-fællesskabet har reageret på den specifikke trussel.

Comodo installationsprogram inviterer hver bruger til at slutte sig til ThreatCast fællesskabet for at drage fordel af den fælles viden i det etablerede database/brugerfællesskab. Efter at have taget ekspertsystem råd i betragtning, så vel som ThreatCast fællesskabets reaktion, kan brugeren tillade, blokere, eller anvende prædefinerede sikkerhedsstrategier. Baseret på sammenhængen og arten af advarslen tilskynder Comodo dig til at afgøre, om du ikke burde huske svaret, således at du kan anvende reaktionen i lignende situationer i fremtiden uden en advarsel. Du vil også kunne fremsende filen til Comodo for nærmere analyse. Hvis du aner en forestående katastrofe, er det muligt at oprette et gendannelsespunkt i Windows for hurtig genoprettelse i det tilfælde, at truslen ikke er til at dæmme op for på andre måder.

Comodos grafiske brugerflade er intuitivt, men ikke noget som vinder skønhedskonkurrencer. En oversigtskærm er grundlæggende for denne brugerflade og et udgangspunkt for at se systemstatus, virusangreb, netværksforsvar og firewallrapporter og arbejdsopgaver. Der findes strategier og guider, som er forudindstillede til at hjælpe begyndere med at opstille regelsæt. Du kan anvende regelsæt til adgangsrettigheder for applikationer på global basis. Malwareadvarsler bruger farvekoder. Gul er lav fare, orange er medium. Rød er høj fare. Alle virusadvarsler er kodede med en rød øvre strimmel.

 

Hjælp og Support

Brugerguiden er et fantastisk syn: Fremragende, præcis og fyldestgørende. Hver bruger har 24/7 chatadgang ("LivePCSupport") til supportteknikere i konsollen i Comodo uden yderligere omkostninger.

Hvis chat viser sig at være utilstrækkelig, kan supportmedarbejderen få fjernadgang til din computer. Hvis computeren ikke fungerer, giver et afgiftsfrit nummer telefonadgang til support på engelsk. Comodo Group har så stor tillid til Comodo Internet Security Complete, at hvis nogen som helst computer bliver inficeret, mens den er under Comodo beskyttelse, vil Comdo gratis rense computern for virus. Desuden modtager du op til $500 til reparation, hvis det mislykkes med at desinficere computeren og få den til at køre optimalt.

 

Link til Comodo Internet Security Complete