Nyheder

Shop online uden at opgive dine kreditkortoplysninger

Shop online uden at opgive dine kreditkortoplysninger

Hvad er en eWallet

En eWallet er en online konto, som du kan indsætte penge på, og hæve penge fra, når du har brug for det. En eWallet omtales ofte som en elektronisk tegnebog, hvilket er en meget rammende betegnelse. Flere og flere online webshops, som CDON, Hotels.com og Gucca accepterer eWallets, og de hos de fleste onlinecasinoer som f.eks. Pokerstars, kan du også anvende eWallets til sikre og hurtige ind- og udbetalinger. En af de mest populære eWallets er PayPal, som har været på markedet i mange år, og er meget udbredt til at sende og modtage penge. Andre udbredte udbydere af eWallets er Neteller og Skrill, som også er store på markedet. I Danmark er PayPal dog den absolut mest udbredte blandt webshop og spiludbydere.

Hvordan virker PayPal

Hos PayPal kan du indsætte og hæve penge på din konto, præcis som i en almindelig bank. Det er muligt at knytte dit kreditkort til din PayPal konto, så du ikke behøver at overføre penge manuelt. Hver gang du handler med din PayPal konto, bliver beløbet automatisk hævet fra dit kreditkort. PayPal sørger for at sende det aftalte beløb videre til webshoppen eller spiludbyderen, du handler med. Selve overførslen foregår lige så hurtig, som hvis du havde brugt et kreditkort, så der er ikke tale om ventetid. Når du modtager penge med PayPal, f.eks. en gevinst eller en indbetaling for noget, du har solgt, kan du straks se pengene på din konto. Hvis du vil have pengene udbetalt til din almindelige bankkonto, skal du regne med at der går 1-2 dage inden beløbet går ind på kontoen. Det er gratis at oprette en konto hos PayPal, og det er ligeledes gratis at sende og modtage penge i Danmark. Hvis du modtager penge fra udlandet, vil PayPal opkræve et gebyr for transaktionen.

Dine kreditkortoplysninger bliver ikke videregivet

Det smarte ved PayPal og de øvrige eWallets er, at ingen ud over PayPal kender dine kreditkortoplysninger. På den måde minimerer du risikoen for, at dine oplysninger bliver lækkert eller stjålet, hvis webshoppen du handler med, bliver hacket eller på anden måde kompromitteret. Sikkerheden hos PayPal og de øvrige udbydere af eWallets er meget høj, og det er ekstra betryggende, at kortoplysningerne ikke opbevares på tilfældige webshops, rundt omkring i verden.

Gode råd når du handler online

Det er ikke muligt at bruge PayPal alle steder, og uanset om du bruger PayPal, eller du betaler med dit kreditkort, så er det vigtigt, at du er opmærksom på butikken, du handler med. Her får du nogle gode råd til sikker shopping på nettet. Hvis det er en dansk shop, du handler med, skal du kigge efter om shoppen er E-mærket. E-mærket er din sikkerhed for, at shoppen er kontrolleret og er sikker at handle i. Kig på om hjemmesidens tekst er skrevet på korrekt dansk. Hvis teksten ligner noget, der er kørt igennem Google Translate, så skal du være ekstra forsigtig. Mange falske webshops har priser der ser forkerte ud. I Danmark er det helt normalt at en vare f.eks. koster 125,95 kr. eller 52,50 kr., men hvis prisen har underlige øreafrundinger som f.eks. 123,23, er der grund til skærpet opmærksomhed. Du skal ikke betale via kontooverførsel eller pr. efterkrav. Betal altid med kreditkort, MobilePay eller Paypal, så du er sikret mod svindel. Betal kun via en sikker forbindelse. Kontrollér at hjemmesideadressen starter med https:// (ikke http://) S’et er vigtigt, da det angiver at der er tale om en sikker forbindelse. Forbrugerrådet Tænk har udgivet en udførlig artikel om sikker handel på nettet. Generelt er det en god tommelfingerregel, at hvis et tilbud ser for godt ud til at være sandt, så er det det sikkert også.