Nyheder

Tabletten forsætter sin sejrsgang

Tabletten forsætter sin sejrsgang

Steve Jobs havde allerede i 1983 sagt, at Apple ville producere en computer, som mindede om en bog, ville kunne medbringes alle steder, var i besiddelse af et trådløst signal, så brugerne ikke havde brug for at lede efter internetopkoblinger og samtidig kun tog 20 minutter at lære at bruge.

Det lykkedes i den grad for Apple at indfri Steve Jobs visioner og det overraskende er, at teknologien i vid udstrækning ikke var ny, men derimod teknologi man havde kendskab til allerede i 1980’erne.

I dag er iPaden stadig den mest solgte tablet foran konkurrenter som Samsung, Sony og Amazon. Da iPaden blev lanceret var der rigtig mange kritiske røster, som stillede spørgsmålet: ”Hvad skal den bruges til?”

Det spørgsmål er besvaret i så høj grad, at salget af tablets generelt forventes at overstige salget af desktops og labtops i år 2016.

 

Markedstendenserne

Gartner, som er verdens førende forsknings- og rådgivningsbureau inden for informationsteknologi, udgav den 5. januar år 2015 et forecast, som forventer, at salget af tablets på verdensplan vil stige med 8 % mens salget af desktops og labtops samtidig vil falde med 4,25 %.

 

 

Denne udvikling er overraskende for mange af flere årsager, men primært på grund af den skepticisme, der herskede da den første iPad udkom. En af de eneste, som var så fremsynet var igen Steve Jobs, som udtalte, at tabletten på sigt ville erstatte pc’en.

Der er en række forskellige grunde til, at tabletten har gået sejrsgang over hele verden, men de fleste af dem kan opsummeres i User eXperience, eller i en forkortet version UX. Det har nemlig vist sig, at tablets er så intuitive at anvende, at både børn på 2 – 3 år og ældre på 65+ kan lære at bruge dem på 20 minutter.

Det står i skarp kontrast til, hvor mange ældre mennesker, som stadig har svært ved at tjekke deres mail på laptop eller desktop. Mange unge mennesker kan også stadig kun bruge deres desktop eller laptop til husbehov, men har store problemer, hvis der skal foretages back-up, formateringer eller sågar opdateringer.

En anden grund til, at Steve Jobs profeti måske alligevel går i opfyldelse er, at der bliver arbejdet med flere og flere hybrid modeller, som indeholder det bedste fra labtops og tablets, hvilket betyder, at brugeren både kan anvende en hybridmodel som en tablet og som en laptop.

En tredje grund er, at flere og flere u-lande får udviklet deres IT-infrastruktur, så de har fibernet, bredbånd og hurtige trådløst internet.

Det der så er ekstra interessant er, at Apple ikke er gået i gang med at udvikle hybridmodeller endnu.

 

Genbrug forlænger tablets levetid

Ligesom med labtops og smartphones er der også et stort genbrugsmarked for tablets, men tendensen er stadigvæk, at de vigtigste devices er smartphones og lab tops. Det er derfor også vigtigere, at de devices ikke er påvirket af slid, skader og tidens tand.

Et stort kritikpunkt af meget forbrugerelektronik er, at levetiden er alt for kort på relativ dyre produkter, og den eneste reservedel man kan få til en ipad er …en ny ipad.

Allerede efter to år skifter de fleste forbrugere både deres tablets, labtops og smartphones ud, fordi batteriet ikke holder på strømmen eller devicet føles langsomt.

I et tungt videnssamfund, hvor mange er afhængige af, at kunne tilgå informationer lige præcis på det tidspunkt de har brug for det, er det derfor også vigtigt, at det ikke er teknologien, som sætter begrænsningen.

Der er 2 gode grunde til, hvorfor man som forbruger ikke bare ukritisk skal skifte sit brugte device ud med splinternyt. Det ene omhandler miljøet. Det andet omhandler økonomien.

Der findes en lang række gode hacks til at forlænge et device levetid. Et af de mest klassiske og kendte hacks er at udskifte den gamle harddisk i din gamle MacBook Pro med en hybridharddisk. Det kan forlænge levetiden på en MacBook Pro fra år 2010 med 2 – 3 år.

Det er en investering på 800 kroner, op imod at købe en ny computer i prislejet 5.000 – 10.000 kroner. Det kan altså betale sig at tænke i hacks og genbrug.

Derudover er forbrugerelektronik et stigende problem i forhold til miljøet selvom forbrugerelektronikken kun udgør 2 % af vores samlede affald. Grunden til, at forbrugerelektronikken er et affaldsproblem er, at de 2 % affald udgør 70 % af de skadelige affaldsstoffer som vi producerer som samfund.

Hvis man er miljøbevidst kan det derfor betale sig at købe sine devices hos firmaet refurb, som har specialiseret sig i at opkøbe brugt IT, give det et eftersyn, før de sælger det videre med en 2-årig garanti, som tilsvarer den garantiperiode, der er på nyt udstyr.