Nyheder

Software til videoproduktion

Software til videoproduktion

Tre forslag til software
VideoPad 6.10: Dette videoredigeringsprogram er udviklet af NCH Software. Det er et gratis program, som er meget brugervenligt og simpelt. VideoPad 6.10 kan derfor være et rigtig godt sted at starte, hvis det er helt nyt for dig at producere videoer. Du kan nemlig bruge tiden på det vigtige, da selve redigeringsprogrammet næsten giver sig selv. Programmet udkom første gang i 2009 og er siden blevet videreudviklet af flere omgange. I dag er det både nemt og hurtigt at redigere en video med denne software.

 

Adobe Premiere Pro CC 6.0.1: Adobe Premiere Pro CC er nok den stærkeste software, når det kommer til videoredigering. Programmet er udviklet af Adobe Systems, der har mange års erfaring med at udvikle brugbare og suveræne softwares. Noget af det unikke ved Adobe Premiere Pro CC er, at programmet er så godt, at det bliver brugt til at redigere spillefilm i Hollywood. Programmet kan dog også sagtens benyttes til film i en mindre skala. Adobe Premiere Pro CC er nemlig udviklet til alle, så uanset om du er amatør eller professionel, kan du have glæde af at hente dette redigeringsprogram. Du kan hente en gratis prøveversion af dette videoredigeringsprogram.

 

VSDC Free Video Editor 6.1: Dette program er et gratis videoredigeringsprogram, der minder om mange andre af slagsen. Programmet er nemt og hurtigt og installere, og selve designet på programmet er meget brugervenligt. Programmet er især let at bruge, hvis du har lidt erfaring med at redigere videoer, men det kan bruges af alle. Det mest særlige ved dette program er, at du kan redigere i 4K. Det er en mulighed, som kun ganske få andre redigeringsprogrammer tilbyder på nuværende tidspunkt. Hvis du går op i høj billedkvalitet, er VSDC Free Video Editor et rigtig godt valg.

 

Lydeffekter til videoproduktion

Når du klipper din video sammen, er det vigtigt, at du tilføjer de helt rigtige sange og lydeffekter, som kan hjælpe med at understrege dit budskab. Der findes flere forskellige sites, hvor du kan downloade lyd helt gratis.

 

Free Music Archive

Denne side findes i to versioner. ‘Free Music Archive’ og ‘Free Music Archive: Music for Video’. På Free Music Archive finder du over 14.000 gratis sange, som du kan klippe ind i din video. På Free Music Archive: Music for Video finder du gratis underlægningsmusik.

 

Soundeffects+

På Soundeffects+ er der et stort udvalg af gratis lydeffekter, som du kan downloade. Du finder blandt andet lyden af fodtrin, fuglekvidder og en gammeldags skrivemaskine. Siden har mere end 5.000 forskellige lydeffekter.

 

PacDV
Her finder du et stort udvalg af gratis lydeffekter. Du kan blandt andet finde menneskelyde, mekaniske lyde og diverse sange, som du kan hente og klippe ind i din video. Det er helt gratis at hente lyde fra siden, men du kan også vælge at betale for en pakke med et stort udvalg af lydeffekter.

 

YouTube Lydbibliotek

Dette lydbibliotek er ideelt, hvis du producerer en video til YouTube. Du kan finde gratis sange og lydeffekter, som blot skal downloades til computeren. Du kan blandt andet finde lyden af en summende bi, en eksplosion og trafik. 

 

Freeplay Music
Her finder du mere end 15.000 lyde og sange, som er gratis, hvis du laver en video til YouTube. Du kan eksempelvis finde sange på de mange temaplaylister, som Freeplay Music har oprettet på hjemmeside.

 

Freesound.org

Her finder du alverdens lyde, som du kan klippe ind i din video. Siden fungerer på den måde, at brugerne selv lægger lydeffekter op, som andre kan bruge. Du finder blandt andet lyden af en hund, der gør, ligesom du kan downloade lyden af fodtrin.

 

CuteStockFootage

Denne side tilbyder både videoer, billeder og lydeffekter, som du kan klippe ind i din video. Du finder blandt andet lyden af vind og en fodboldkamp. Langt de meste af indholdet på siden er helt gratis at hente og benytte.